Børn lader sig tugte

EN MODER skriver om sine bestræbelser for at opdrage sine fire børn: „Jeg troede, jeg havde prøvet alt, som man siger, for at få mine børn til at opføre sig ordentligt, men de fortsatte med at være opsætsige og stædige i det daglige. Jeg havde været et af Jehovas vidner i fem år, men min mand var stærk modstander og havde forbudt mig at læse for børnene af Vagttaarnets litteratur. Da det blev fremhævet, at det var forældrenes pligt at sørge for, at børnene fik daglig undervisning i Bibelen, besluttede jeg at sætte tid til side til det hver dag. Dette rejste et protesthyl fra mine drenge, der var i alderen 7, 5 og 3 år, for det syntes altid at skulle være på det tidspunkt, da de legede allerbedst. Efter at vi havde læst skabelsesberetningen, mistede de interessen, og deres protester blev mere højlydte, når jeg om aftenen lukkede af for fjernsynsapparatet og forkyndte, at nu var det tid til bibellæsning. Mange gange sad jeg med Bibelen i den ene hånd og tugtens ris i den anden. Men dag for dag hørte modstanden op, og nu — tre år senere — er de ikke alene ivrige tilhørere, men beder også selv om at få læst op af Bibelen og læser selv op af den, og de beder mig også om at høre dem i det, vi har læst. Virkningerne af denne gode vane har i sandhed været vidtrækkende. De har ikke alene fået god kundskab om det, der står i Bibelen, men forholdene i hjemmet har bedret sig betydeligt, og det er ikke ofte, at jeg må irettesætte dem. Det har også hjulpet dem til at blive dygtigere i skolen, hvilket er resultat af højtlæsningen og øvelsen i at udtale svære ord.“