Arkæologi og ordet „pagt“

ET bemærkelsesværdigt ord i Bibelens Hebraiske Skrifter er ordet b^erith, som forekommer i det mindste 279 gange, hvoraf 82 i de fem Mosebøger. B^erith har været oversat forskelligt til „pagt“, „forbund“ og „liga“, og nogle foreslår „ordning“. New World Translation of the Hebrew Scriptures har konsekvent oversat dette hebraiske ord ved „pagt“, om end med een bemærkelsesværdig undtagelse, hvor man i stedet for ordret at oversætte ordene „ejere af en pagt“, som består af to hebraiske ord, oversætter disse med „forbundsfæller“, som er i slægt med det latinske ord foederis, der betyder „af en pagt, overenskomst eller aftale“. — 1 Mos. 14:13, marginalnote.

Jehovas vidner har i de forløbne halvfjerds år tillagt ordet b^erith dets egentligste betydning, idet de har opfattet det som en betegnelse for en pagt, overenskomst eller retsgyldig kontrakt i den moderne og fuldeste betydning, en bindende aftale mellem to parter, hvor een eller begge ved lov er bundet til at opfylde visse bestemmelser eller forpligtelser. De fleste religiøse fortolkere har imidlertid anlagt et lempeligere syn på Bibelens brug af b^erith ved at „udvande“ dets betydning, idet de hævder, at det for det meste blev brugt til sammenligning og blot betegnede visse forbindelser mellem Gud og mennesker, et udtryk for vilje (unilateral eller ensidig pagt), eller bekendtgørelser om nye arrangementer.

Bibelsk arkæologi er nu kommet Jehovas vidner til undsætning i deres forsvar for den mere nøje forståelse af ordet b^erith. I 1927 blev omkring femten tavler med kileskrift fundet i den gamle ikke-israelitiske by Quatna sydøst for Hamat, der i Bibelen nævnes som beliggende i den nordlige del af det forjættede land. (Jos. 13:5) Det viser sig, at disse Quatna-dokumenter eller tavler er skrevet omkring to hundrede år efter Moses’ tid. Først i 1950 fuldendte den franske assyriolog M. J. Bottéro offentliggørelsen af deres indhold og oversættelser. American Schools of Oriental Research giver følgende rapport over to af tavlerne, som indeholder de første steder uden for Bibelen, hvor dette vigtige bibelske ord anvendes som juridisk udtryk endog af Israels naboer kort efter Moses’ tid.

„Indholdet af de to tavler er ganske enkelt. Tavle A indeholder en liste med navne. . . . Tavle B er en rationsliste med rationer for bygmel o.s.v., betalbare til mænd med enslydende navne. Begge tavler er skrevet af samme mand, Kida, søn af Akbite, hvis navn også forekommer i den første liste, hvilket viser, at han skrev tavlen på de omtalte mænds vegne. Liste A er således en overenskomst, efter hvilken de nævnte mænd i samråd med skriveren går ind på at træde i en andens tjeneste eller udføre visse forpligtelser. Liste B, som er affattet af den samme skriver, illustrerer, hvad overenskomsten går ud på; mændene skulle til gengæld for deres tjenester have udleveret nærmere bestemte rationer. Det er unødigt at sige, at vi her har et yderst interessant nyt punkt for bibelforskere, idet den israelitiske opfattelse af b^erith, „pagt“, var et centralt tema i Jahvistteologien. Her har vi det første offentliggjorte sted uden for Bibelen, hvor ordet vides at have været brugt i tidligere tider — ikke senere end den første tredjedel af det fjortende århundrede f. Kr.“a

Man kan således i fremtiden bruge det bibelske ord, som er oversat til „pagt“, med fuld vished for, at det fra gammel tid har haft en betydning i lighed med vort moderne juridiske udtryk „kontrakt“.

[Fodnote]