En ærlig „hyrde“ i Korea giver sin hjord en anden føde
NOGLE måneder før Korea-krigen brød ud, var der en moksa (præst) i en af sekten „Kristi Kirke“s små menigheder i Seoul, der tillod en af sine venner at søge tilflugt i sin kirkebygning. Vennen var kort tid i forvejen flygtet over den 38. breddegrad for at undslippe den kommunistiske undertrykkelse i Nordkorea. Moksa’en havde mange samtaler med sin ven om Bibelen.
En dag havde vennen en ung mand med til kirken, for at han kunne tale med moksa’en. Den unge mand var en af Jehovas vidners heltidsforkyndere og havde et „mærkeligt syn“ på kristendom. Moksa’en og hans ven lyttede til ham og stillede mange spørgsmål. De var sikre på, at den unge mand var vildledt, og præsten opfordrede sin ven til at tage mod vidnets indbydelse til en samtale igen nogle dage senere. Han sagde til sin ven, Mr. Nam, at det var dennes pligt at vise dette unge vidne for Jehova, hvilke fejltagelser han gjorde sig skyldig i. Mr. Nam gav ham ret og var overbevist om, at han kunne gøre det.
Da han vendte tilbage efter diskussionen, spurgte moksa’en ham, hvordan det var gået. Mr. Nam fortalte, at vidnet havde henledt hans opmærksomhed på mange ting i Bibelen, han ikke havde kendskab til, og ligeledes havde han stillet ham mange spørgsmål om kirkens tro, som han ikke kunne svare på. Han var meget foruroliget. Snart fik diskussionerne mellem Mr. Nam og vidnet karakter af, at Mr. Nam oprigtigt ønskede at lære sandheden at kende. Hver gang ville han diskutere de ting, han havde lært hos moksa’en. De læste og samtalede om Vagttaarnsselskabets publikationer.
Det kom ikke overraskende for moksa’en, da hans ven, Mr. Nam også blev et af Jehovas vidner. Senere overværede han selv et møde, som Jehovas vidner holdt i missionærhjemmet i Seoul, og han gav udtryk for sin overraskelse over, at Vagttaarnet havde missionærer i Korea. Han begyndte at tænke sig alvorligt om. Så kom krigen; moksa’en og Mr. Nam mistede kontakten med hinanden. Præsten kom til at bo i en lille by ved navn Yakmok, og under kampene her blev han selv flygtning. Mens han opholdt sig der, havde han megen tid til at tænke og studere, og han blev overbevist om, at Jehovas vidner har sandheden. Under sit ophold i det lille landlige samfund, organiserede han en anden „kirke“, men lærte nu sin menighed sandheden om Guds nye retfærdsverden med den paradisiske jord. Senere vendte han tilbage til Seoul og prædikede disse sandheder for dem, der var tilbage af hans tidligere menighed.
I foråret sidste år, da menigheden i Seoul igen begyndte at mødes i det stærkt beskadigede missionærhjem, fik han på ny forbindelse med vidnerne. Han talte med kredstjeneren om nogle spørgsmål, der stadig voldte ham vanskeligheder, og forhørte sig om, hvor broder Nam var. Da han erfarede, at hans ven var pioner i Taegu, tog han toget dertil for at tale med ham. I Taegu forsvandt den sidste rest af hans tvivl, og han bad broder Nam om, han måtte blive døbt. I maj 1952 besøgte han og broder Nam den lille gruppe i Yakmok. Den fortsatte stadig ad sandhedens vej. Broder Nam og den forhenværende moksa, der nu blev kendt som broder Lee, døbte seks af dem og opmuntrede dem til at fortsætte med deres møder og udføre deres tjenestepligter. I juli måned aflagde Selskabets missionær et besøg i Yakmok og fandt syv forkyndere arbejdende der.
Broder Lee vendte tilbage til Seoul og sin tidligere menighed. Han indbød alle dem i sin hjord, der var interesserede, til at komme til rigssalen, hvor han holdt til. Han meldte sig ud af sin kirke og udfærdigede en lang redegørelse for sine grunde hertil. Han pointerede, at han ikke havde andet at kritisere Kristi Kirke for end dens lærdomme, og så fortsatte han med punkt for punkt at fremdrage de vigtigste ting i kirkens tro, som han mente var i modstrid med Bibelens lære og mening. Han lod sin redegørelse duplikere og uddele blandt alle de andre moksa’er og de medlemmer af hans tidligere kirke, han kendte.
På grund af denne skrivelse er ti medlemmer af hans tidligere menighed blevet døbt og andre er i færd med at studere for at trænge til bunds i spørgsmålet. Den forhenværende moksa selv rapporterede 140 timer i tjenesten i juni sidste år. Hans kone og søn er også forkyndere af Riget.