„Af umyndiges mund“

Pressen overværede Jehovas vidners stævne, der blev holdt midt i november 1951, og byen selv, Victoria i Britisk Columbia, syntes at være smittet af begejstring over, hvad der foregik. Forkyndere på gaden blev mødt med: „Hvor skal konventet holdes?“, „Hvad er hensigten med det?“, „Har De et eksemplar af programmet?“, „Jeg vil derhen!“ En søofficer traf to af vidnerne, som han kunne kende på grund af deres mærker i frakkereverset, og sagde til dem: „Hvad skal alt dette betyde? Jeg standsede to af jeres små piger på omkring otte eller ni år; de gik med jeres plakater. Og jeg stillede dem spørgsmål, som præster ikke kunne besvare for mig, og jeg fik svar, logiske svar, af jeres små piger! Hvad i alverden har I for derovre, drenge?“ Brødrene svarede, at den bedste måde for ham at få det at vide på var selv at komme til stede og se og høre. Officeren svarede: „Det er lige, hvad jeg vil, så snart jeg er blevet klædt om!“ Han ikke alene kom, men han opgav også navn og adresse, da han var interesseret, og bad om at blive besøgt på et eller andet tidspunkt før klokken atten. Et billede i en af aviserne af en ung broder, der holdt et elevforedrag, fik mange til at udbryde: „En niårig, der holder et bibelsk foredrag!“ Hans ligevægt og hans evne til at tale intelligent og ekstemporalt hjalp med til at åbne øjnene på mange, der så og hørte ham.