JADDUA

(Jadduʹa) [af en rod der betyder „at kende“].

1. Et af overhovederne i Israel — eller en efterkommer der repræsenterede hans slægt — som på statholderen Nehemias’ tid var med til at besegle beslutningen om at forblive trofast mod Jehova. — Ne 10:1, 14, 21.

2. Den sidste der nævnes i Arons ypperstepræstelige slægtslinje i De Hebraiske Skrifter. Eftersom han anføres som femte generation efter Jesjua, kan han have levet i „perseren Darius’ regeringstid“. — Ne 12:10, 11, 22; se DARIUS, 3.