Forreste forsatsark
Kære læser!
Den vise kong Salomon skrev: „Fryd dig, unge mand [eller kvinde], i din ungdom, og lad dit hjerte gøre dig veltilpas i din unge manddoms dage, og gå på dit hjertes veje og efter dét dine øjne ser.“ (Prædikeren 11:9) Mens du er ung, kan livet være meget interessant og spændende, og vi ønsker at du skal nyde det. Men vi vil tilskynde dig til at gøre det på en måde der glæder Jehova Gud. Glem aldrig at han kan se hvad du bruger dit liv til, og vil dømme dig efter det. Det er derfor klogt at følge det råd Salomon videre gav: „Husk din store Skaber i din unge manddoms dage.“ — Prædikeren 12:1.
Det er vores inderlige bøn at oplysningerne i denne bog vil hjælpe dig til at modstå det pres og de fristelser som unge i dag udsættes for, og at den vil vise dig hvordan du kan træffe beslutninger der er i harmoni med Guds vilje. Når du gør det, vil du få Jehovas hjerte til at fryde sig. — Ordsprogene 27:11.
Jehovas Vidners Styrende Råd