’Min kone har sagt sit arbejde op’

Vågn op!: Har din kone nogen sinde haft udearbejde?

Cleve: Ja, hun arbejdede i omkring et år efter vi blev gift. Så blev hun gravid og måtte holde op.

Vågn op!: Begyndte hun så at arbejde igen efter at barnet var født?

Cleve: Nej — og sjovt nok savnede jeg ikke hendes løn efter at hun var holdt op med at arbejde.

Jeane: [Leende] Cleve mærkede såmænd heller ikke så meget til den alligevel! Jeg plejede at købe sko, tøj — hvad jeg nu havde lyst til. Det tog han sig ikke af. Selvfølgelig sørgede jeg altid for at regningerne blev betalt. Men hvis der var et par kjoler jeg gerne ville have, så købte jeg dem bare.

Vågn op!: Cleve, måtte du så arbejde meget over da Jeane var holdt op med at arbejde?

Cleve: Jeg kan huske at jeg på et tidspunkt skulle bruge nogle penge fordi bilen skulle repareres. Jeg søgte så noget mere arbejde, arbejdede på alle tider af døgnet og tjente godt. Men da der var gået et halvt år havde jeg ikke fået så meget som en krone lagt til side.

Vågn op!: Hvad skete der da?

Jeane: Det så ud til at jo mere han tjente, jo mere brugte vi.

Cleve: Pengene forsvandt simpelt hen mellem hænderne på os. Alt mit overarbejde kom desuden i vejen for de kristne møder. Efter et halvt års tid holdt jeg derfor op med at arbejde over, og i løbet af et par måneder fik jeg alligevel sparet penge nok sammen til at vi kunne få bilen repareret.

Vågn op!: Jeane, begyndte du på et tidspunkt at arbejde igen?

Jeane: Ja. Sidste sommer syntes jeg at jeg havde brug for nogle flere penge, og jeg fik arbejde i en daginstitution. Men jeg var der kun i tre måneder. Jeg lagde mærke til at vores datter forandrede sig — hun var seks år dengang. Cleve arbejdede om natten og passede hende om dagen. Men så en aften skulle jeg arbejde over.

Cleve: Jeg var faldet i søvn, og da jeg vågnede kunne jeg ikke finde hende. Jeg kaldte på hende, men ingen svarede. Jeg så efter om vinduerne og dørene var lukkede — jeg ledte i entreen og under sengene — jeg var ved at blive grebet af panik! Og så kom hun pludselig leende ud fra badeværelset. Jeg var for rystet til at skælde hende ud.

Jeane: Da jeg hørte om dette og tænkte på hvor meget hun hænger ved mig, gik det op for mig at hun simpelt hen hungrede efter min opmærksomhed. Så syntes jeg ikke længere at mit arbejde var prisen værd. De penge jeg tjente blev desuden slugt af skatter, mad- og tøjudgifter. Derfor sagde jeg op.

Vågn op!: Men gik det ikke ud over jeres økonomi?

Jeane: Jehova Gud har altid sørget for os, og vi er af den mening at Jehova har givet forældre det ansvar at sørge for deres børn. Vi kunne jo se at vores datter blev forsømt og at jeg måtte være noget mere hos hende. Det betød mere for os end arbejdet.

Cleve: Og den ekstra indtægt hjalp os faktisk heller ikke så meget. Vi er tilfredse med det vi har. Vi er ikke rige, men vi er heller ikke fattige. Der er nogle på mit arbejde som i perioder arbejder syv dage om ugen. Det har jeg også prøvet. Det er ikke noget for mig.

Jeane: Jeg ved godt at vi lever i vanskelige tider, men vi tror på Bibelens løfte i Mattæus 6:33 om at Gud vil sørge for os hvis vi søger Riget først.

Vågn op!: Hvad bruger du så din tid på nu, Jeane?

Jeane: I de sidste tre måneder har jeg brugt 60 timer om måneden til at fortælle andre om Bibelen. Det holder jeg meget af!

Vågn op!: Du mener altså at mødre bør blive hjemme hos deres børn?

Jeane: Ja, hvis det kan lade sig gøre. En bedstemoder kan ikke erstatte en moder.