Ved dagens begyndelse
DE FIRE LØRDAGE i januar var det Jehova Vidner der havde udarbejdet indslagene i radioprogrammet „Ved dagens begyndelse“. Her følger den sidste af de fire udsendelser:
FORKYNDEREN: Goddag.
DEN BESØGTE: Goddag, kom indenfor. Værsgo at tage plads. Nå, i dag skal jeg høre om det helhedsbillede Jehovas Vidner har fået ud fra Bibelen.
FORKYNDEREN: Ja, i dag skal vi tale om handlingen i Bibelen. Bibelen er blevet til i løbet af 1600 år og er skrevet af cirka 40 vidt forskellige mennesker, men den udgør en helhed. De mange detaljer danner et mønster. Der går en linje fra Første Mosebog til Åbenbaringen.
DEN BESØGTE: Nu skal jeg snart begynde at læse Første Mosebog. Det ville være en god hjælp for mig at kende hovedideen, så jeg kan følge den.
FORKYNDEREN: Når du begynder at læse om skabelsen af det fysiske univers, er det godt at vide at der før dette var blevet skabt en åndelig verden, en verden af ånder, ligesom Gud selv er en ånd. Disse himmelske skabninger omtales i Jobs bog som tilskuere ved jordens skabelse, og de benævnes „gudssønner“. (Job 38:7) De kaldes også engle. En af dem indtager en særstilling. Han kaldes i Kolossenserbrevet for „al skabnings førstefødte“, den første som Gud har frembragt. (Kol. 1:15) Ved hjælp af ham er alt andet og alle andre blevet skabt. (Joh. 1:1, 3) Han bliver derved den eneste der er frembragt af Gud selv. Derfor kaldes han også Guds enbårne eller enestefødte søn. (Joh. 3:16) I Ordsprogenes bog kaldes han Guds værkmester. (Ordsp. 8:30, NW) Det var til ham Gud sagde, som vi læser i skabelsesberetningen: „Lad os gøre mennesker i vort billede.“ — 1 Mos. 1:26
DEN BESØGTE: Så er Kristus altså omtalt i Første Mosebog.
FORKYNDEREN: Det er han. Et af hans navne er „Ordet“, og Johannes-evangeliet siger at han fra begyndelsen har været sammen med sin Fader som hans talsmand og nære medarbejder. (Joh. 1:1-3) Det er ved hjælp af ham at Gud fuldender sit skaberværk. Men det vil først være gjort når Kristus har været konge over hele jorden i 1000 år. Da vil al synd, alt oprør mod Gud, være bragt til ophør; døden vil være overvundet og dermed al sygdom, pine og sorg. (Åb. 21:3, 4) Det vil én gang for alle være bevist at løsrivelse fra Gud fører til ulykke og at kun Guds rige, Guds herredømme, fører til lykke.
DEN BESØGTE: Ja, det er tydeligt at skaberværket ikke er fuldendt når man ser på menneskene.
FORKYNDEREN: Det er først fuldendt når Guds vilje er gennemført. Skabelsesberetningen går på en måde helt frem til Åbenbaringen, kapitel 22. Først dér er skabelsen fuldendt. Guds navn Jehova er en garanti for at hans vilje vil ske. Det betyder „Jeg er“, eller „Jeg er den jeg er“, det vil sige, Gud er den uforanderlige, den man kan tro på, som har en hensigt og gennemfører den.
DEN BESØGTE: Det er det der er skabt tvivl om?
FORKYNDEREN: Ja. En af gudssønnerne valgte at gøre oprør mod Guds herredømme. Han ville selv være Gud og tilrane sig Guds trone. Han bagtalte Gud. Jesus kalder ham løgnens fader. (Joh. 8:44) Han fik også navnet Satan, der betyder modstander, og Djævel, der betyder bagvasker, anklager. Han anklagede Gud for egennytte, og rejste tvivl om hans motiv. Andre engle fulgte ham. De omtales som faldne engle, onde ånder, dæmoner. Djævelen er deres fyrste, og kaldes endog „denne verdens gud“. (Matt. 9:34; 2 Kor. 4:4, da. aut.) Han forledte de to første mennesker og siden næsten hele menneskehedens verden. Johannes siger at han er „hele verdens forfører“. (Åb. 12:9, da. aut.) Dramaet udfolder sig som en retssag om bagvaskelse. Anklageren sagde til de første mennesker: „Mon Gud . . . har sagt?“ (1 Mos. 3:1) I Jobs bog siger han til Gud: „Mon det er for intet, Job frygter Gud?“ (Job 1:9) Han rejser altså tvivl både om Guds motiv og om Jobs motiv. Her har vi forklaringen på hvorfor Gud har tilladt det onde. Det er fordi denne sag skal afgøres, og det kræver tid. Som bekendt blev Job prøvet. Job står som repræsentant for alle Guds tjenere. Han bestod prøven; Guds navn blev renset eller helliget; bagvaskerens anklager blev tilbagevist, og det er temaet i Jobs bog, ja det er Bibelens hovedtema. Det er det første vi lærer at bede om i Fadervor: Helliget vorde dit navn. (Matt. 6:9, da. aut.) Vi mennesker opfordres til som Job at stille os på Guds side som vidner for ham i retssagen. Det betyder at vi udsætter os for prøvelser og forfølgelse som Job, men det betyder også at vi får en andel i sejren over den store modstander. Når Guds tid er inde vil han afsige dommen og eksekvere den.
DEN BESØGTE: Hvem har så optrådt som vidner i sagen?
FORKYNDEREN: Hebræerbrevet nævner i kapitel 11 og 12 en hel række, og kalder dem „en sky af vidner“. (Hebr. 12:1) Der nævnes Abel, Enok, Noa, Abraham, Isak, Jakob. Jakobs efterkommere, jøderne, omtales i Esajas 43:10 som Herrens, eller Jehovas, vidner. Da den jødiske menighed blev afløst af den kristne menighed, der også kaldes det nye Israel, blev også de kristne kaldt vidner. Jesus selv bliver kaldt „det trofaste og sande vidne“. (Åb. 3:14) Han er det vigtigste vidne.
DEN BESØGTE: Hvornår griber Gud så ind? Hvornår er der aflagt tilstrækkeligt vidnesbyrd?
FORKYNDEREN: Bibelen siger at Gud har ladet jordens folk gå deres egne veje. (Apg. 14:16) De har fået frihed og tid til at eksperimentere og på mange måder prøve om de, uafhængigt af Gud, kan styre sig selv. Vi er nu nået til det punkt hvor det er åbenbart at det kan de ikke. Menneskene er jo ved at ødelægge jorden. Nu er tiden derfor kommet da Gud må gribe ind, som det hedder i Åbenbaringen, „da de, der lægger jorden øde, selv skal ødelægges“. — Åb. 11:18, da. aut.
DEN BESØGTE: Det er det der kaldes Kristi genkomst, ikke sandt?
FORKYNDEREN: Det nævnes i den forbindelse. Lad mig kort forklare formålet med hans første komme. Da Guds tid var inde til det, for 1900 år siden, sendte Gud sin enbårne søn til jorden, og han påtog sig en særlig tjeneste her på jorden, som menneske, endog som en der blev ringeagtet, uretfærdigt dømt, torteret og henrettet. Han forblev tro mod sin himmelske Fader endog til døden og løste sin opgave. Fordi han beviste sig tro, oprejste Gud ham fra døden til udødelighed i himmelen. Han gav ham, som det hedder, „al magt i Himmelen og på jorden“ som himmelsk konge. (Matt. 28:18, da. aut.) Det er i denne egenskab han kommer igen og på Guds vegne griber ind over for Guds modstandere.
DEN BESØGTE: Hvorfor måtte Jesus egentlig dø som menneske?
FORKYNDEREN: Af flere grunde. Han alene var i stand til, i Adams sted, at bevise at et fuldkomment menneske kunne forblive tro mod Gud, selv om det blev prøvet til det yderste. Han alene kunne med sit fuldkomne menneskeliv tjene som løsesum og betale for det liv Adam havde sat over styr for hele menneskeslægten, alt sammen i overensstemmelse med Guds retfærdige lov der kræver liv for liv. (2 Mos. 21:23) Han satte desuden ved sin trofasthed et fuldkomment eksempel for sine disciple. Endelig afgav han bevis på den største kærlighed til menneskene som han døde for. (Joh. 15:13) I alt dette viste han sig som sin himmelske Faders udtrykte billede. Det er ham vi som kristne vidner skal efterligne.
DEN BESØGTE: Bibelen handler altså om det Gud vil gennemføre, om modstanden og om konflikten og sejren.
FORKYNDEREN: Meget godt sammenfattet! Og virkeligheden, verdenshistorien og forholdene som vi kender dem, stemmer jo med Bibelens beskrivelse. Bibelens sandfærdighed taler både til forstand og hjerte. Det giver tro. Det har givet mig tro.
DEN BESØGTE: Jeg har fået en del at tænke på. Jeg har faktisk fået lyst til at gå videre med min bibellæsning.