Én det er gavnligt at følges med
● At gå tur i en smuk park eller skov kan være til stor glæde for en, og det giver samtidig gavnlig motion. Mange holder meget af at følges med gode venner eller familiemedlemmer når de går tur. Men den bedste ledsager man kan få, er den almægtige Gud. Hvordan kan man ’vandre med Gud’, så at sige?
Bibelen siger: „Vandrer vel to i følge, når det ikke er aftalt?“ (Amos 3:3) Hvilken forbindelse har dette skriftsted med det at ’vandre med Gud’? Den almægtige Gud har indbudt os mennesker til at ’vandre med ham’ som hans godkendte tjenere eller venner. Det enkelte menneske tager imod denne indbydelse, eller ’aftaler’ at følges med Gud, ved at søge at opnå et nært forhold til ham. Fra da af vil vedkommende, i alt hvad han foretager sig i hverdagen, vandre på en måde som om Gud var bogstaveligt nærværende. Han vil søge at følge den bibelske vejledning: „Hvad enten I spiser eller drikker eller gør noget andet, gør alt til Guds herlighed.“ (1 Kor. 10:31) At ’vandre med Gud’ kræver ydmyghed. (Mika 6:8) Man må anerkende at Guds veje står over menneskets, og ydmygt rette sit liv ind efter hans vilje.
Når vi vandrer med Gud kan vi være fuldstændig sikre på hans ledelse og hjælp. Og vi kan se frem til at vandre ydmygt med Gud i al evighed. (Joh. 17:3) Ja, at ’følges med Gud’ er i sandhed det bedste vi kan gøre både nu og i fremtiden.