Hvorfor netop en due?
● Straks efter Jesu dåb i vand ’dalede den hellige ånd ned over ham i legemlig skikkelse som en due’. (Luk. 3:22) Denne ’neddalen’ af den hellige ånd kan have lignet en due der basker med vingerne når den nærmer sig sin gren.
Duer blev i fortiden brugt af israelitterne til at ofre. (Mark. 11:15; Joh. 2:14-16) Fuglen symboliserede uskyld og renhed, hvilket kommer tydeligt til udtryk i Jesu ord til sine disciple: „Vis . . . at I er . . . uskyldige som duer.“ (Matt. 10:16) Det var en due Noa slap løs fra arken og som bragte et olivenblad med tilbage, som tegn på at vandene var ved at trække sig tilbage. (1 Mos. 8:11) Dette pegede på at en tid med hvile og fred var nær, idet der forud var blevet sagt om Noa: „Han skal skaffe os trøst i vort møjefulde arbejde med jorden, som [Jehova] har forbandet.“ (1 Mos. 5:29) Således kunne duen ved Jesu dåb passende henlede opmærksomheden på Jesu rolle som Messias, Guds rene og syndfri søn. Og at han ofrede sit liv for menneskeheden ville danne grundlaget for en periode med hvile og fred under hans styre som konge.